Beauty of Bath

Jeg har Mit træ fra Hovheden hvor sorten stod hos Gunner og Inger. Deres mange forskellige træer blev alle plantet i 1911 – og de fleste af dem fjernet i 2009. Beauty of Bath står dog stadig på hjørnet af det nye hus.

Anton Pedersen skrev i 1937  Sorten skal være fremkommet ved Bailbrook, Batheaston i Nærheden af Byen Bath i England og ført i Handelen af Firmaet Cooling & Sons i Bath omkring 1864. I 1887 tilkendtes den l. Klasses Certifikat af det engelske Royal Horticultural Society. Senere er Sorten blevet alm. plantet i England, hvor den er en Hovedsort mellem de tidlige Spiseæbler. I Danmark er Sorten forholdsvis ny og ikke meget udbredt. Den blev udbudt fra Mathiesens Planteskole i Korsør 1896. Ved Frugtsortsundersøgelsen i 1918—22 udgjorde Sorten 0,15 % af de undersøgte Træer; den blev da anbefalet til Plantning i Sorø- og Viborg-Distrikterne. I 1920 var den Nr. 44 i Planteskolerne med 1618 Træer formeret det år; de tilsvarende Tal var i 1937 39 og 1710. Er blevet plantet en Del i Privathaver og til Erhverv. Findes især på Sjælland og mest som 15—20 år gamle Træer.

Dyrkningsforhold. Træet vokser i Ungdommen kraftigt til og danner efterhånden en temmelig bred og flad Krone. Det er længelevende, men der findes næppe mange Træer over 40 år her i Landet. 8—10 m vil antagelig være en passende Slutafstand for Vildstammetræer og 6—8 m for Dværgtræer på Gul Doucin. B. o. B. er hårdfør og kan trives allevegne her i Landet, den stiller ikke særlige Krav til Jordbunden, men »bliver god, på svær .Jord og flot på let«.

Forhold overfor Sygdomme og Skadedyr. Sorten bliver let angrebet af de gængse Fjender, men kun i mindre Grad, hvorfor den må regnes til de sundeste, hvortil kommer, at den tåler Kemikalier meget godt og derfor er let at holde i Orden.

Størrelsen. Middelstor eller mindre. 4,5—5,5 cm høj og 6—7 cm bred. Formen er fladrund. Store Frugter er mere højtbyggede og tilspidsede mod Bægeret. Bugen sidder omtrent på Midten, hvorfra Frugten aftager temmelig ensartet mod Bæger og Stilk. Lidt skævt, men temmelig regelmæssigt og meget velformet Æble.

Farven. Den grønne Grundfarve går ved Modningen over i gult. Stærkt belyste Frugter har en meget smuk rød Dækfarve, der på Skyggesiden som Regel fremtræder i Striber og Marmorering. Frugten er overtrukket med en Dug, der giver den et violet Skær. Meget karakteristisk for Sorten er Frugtens mange Hudpunkter, der sidder i en stor gul Plet, som på Lyssiden danner en skarp Kontrast til Dækfarven. Huden ru, tynd og lidt fedtet.
Stilken er oftest kort og tyk, men kan være over 2 cm lang. Den sidder i en dyb, i Randen lidt kantet Grube.

Kødet er gullighvidt, undertiden lidt grønligt, ret fast, men dog skørt; det er temmelig saftigt og har i moden Tilstand en behagelig sødlig-sur, aromatisk Smag. Stærk Lugt.

Modningstid. Plukningen finder Sted fra Midten af August til først i September, den tjenlige Frugt plukkes efterhånden og bruges i Løbet af kort Tid. Høstet for tidligt er Frugten for sur, og opbevaret for længe kan den blive melet og revne samt antage en mat, grålig Farve; endvidere bliver Kødet løst og noget mørkfarvet. Nogen egentlig Opbevaring bør ikke komme i Betragtning.

Anvendelse. Er en ret god, lidt syrlig Spisefrugt.

Handelsværdien er god. Det smukke Æble, rettidigt plukket og ikke opbevaret for længe, pynter i Butikkerne og er en behagelig Afløsning til Transparente Blanche. Er let at pakke, men må sorteres i mange Størrelser; egner sig til »Luksuspakning« i små Emballageenheder, som det er almindeligt i England. Æblet er fast og tåler godt den nødvendige Behandling.